Forsøger man sig med noget udover det normale, er det alt andet lige også noget som lægger op til en livsstil, hvor man ikke lever indenfor normerne. De folk som bare hopper direkte i hamsterhjulet og aldrig kigger sig tilbage, vil aldrig nogensinde komme til at opleve den her problematik, fordi de får aldrig muligheden for at stille spørgsmål til sig selv. Man følger bare ordre og går på arbejde hver dag, og måske kommer man aldrig videre end det, og det er der også mange som har det fint med.
Så snart man gør noget udover normalen, er det også noget som kommer til at åbne op for, at folk ikke rigtig forstår sig på det. Folk der kommer med den holdning til en, er folk man ikke skal bruge noget som helst tid på. De vil og kan ikke forstå sig på en person som er frittænkende, når de nu har været vant til at følge ordre hele deres liv og aldrig har tænkt en selvstændig tanke i deres liv før.